Husk at få skruet nummerpladerne fast
Fra 15. nov. 2015 skal alle biler have fastmonteret nummerpladen med skruer, eller vanker der en bøde på 1000 kr.
Faktisk blev det allerede i november 2013 lovpligtigt at skrue nummerpladen fast. Det blev indført for at undgå de stadigt stigende nummerplade-tyverier.
Man anslår at ca 20.000 danskere oplever at få stjålet nummerplader hvert år. Udover de 1380 kr et nyt sæt nummerplader koster, risikerer du også at dine stjålne nummerplader bliver brugt til anden kriminalitet, så som benzintyveri, indbrud og andre tyverier.
Krav til montering af nummerplader:
- Nummerplader skal være solidt monteret på dit køretøj. Det betyder at du skal fastgøre nummerpladerne med mindst to skruer eller bolte. Det gælder for person og varebiler, på andre køretøjer bestemmer du selv.
- Du skal kunne læse nummerpladen på samme måde som før. Det betyder at skruer og bolte skal være dækket af en fastsiddende hætte i samme farve som det sted på nummerpladen, hvor du fastgør dem. Hætten skal sidde så godt fast, at den kun kan fjernes med værktøj.
- Nummerplader fra før 1. april 1976 og historiske nummerplader er fritaget for at opfylde kravene. De skal fastgøres på en måde, der passer til køretøjet.
Monteringssæt til nummerplade:
Vi har gjort det let og billigt at sikre dine nummerplader.
Vi har pakket en lille pose med alt hvad du har brug for.
Hvad gør du, hvis din nummerplade ER blevet stjålet?
Der er forskel på om du mister den ene eller begge nummerplader.
Mister du kun den ENE plade, skal du bestille en ny erstatningsplade på SKATs hjemmeside. Du skal skrive kvitteringen for bestillingen ud og køre med den i bilen. Ellers er det ikke lovligt at køre kun med en nummerplade, og du risikerer en bøde. Der kan gå op til 4-5 uger før du har den nye plade.
Mister du BEGGE plader, skal du først melde det til politiet, og derefter logge ind på SKATs Hjemmeside og melde pladerne bortkomne. Så bliver køretøjet afmeldt, og du kan købe et par nye nummerplader. Har du brug for hjælp, er du velkommen til at komme forbi på et af vores synssteder. Medbring din nem-id.