Her kan du ved hjælp af registeringsnummer eller stelnummeret finde synsrapporter på køretøjer: Færdselsstyrelsen.dk
Du finder alle synsrapporter fra midten af 2005 og frem til nu.
Nye synsrapporter er som regel tilgængelige dagen efter synet.
Der er en liste over synsdatoer, hvor du kan se resultatet af synet, og klikker på en dato, kan du se selve synsrapporten for netop det syn.
Find synsdato
Et andet sted, der er godt at besøge er Motorregister.skat.dk
Her du finder oplysninger om synsdatoer, synsindkaldelser, køretøjets tekniske data (fx totalvægt og hvad bilen på trække på anhængerkrog), forsikringsselskab, afgifter mv. blot ved at indtaste registreringsnummer på bilen.
Skal du købe brugt bil?
Hos Thybilsyn.dk anbefaler vi altid brugtvognskøbere at tjekke bilen på begge ovennævnte sider inden købet.
Det giver et fingerpeg om bilens stand og vedligeholdelse gennem tiden. Ved at bruge 10-20 min på at tjekke en bil på disse 2 sider, øger du sandsynligheden for at opdage, hvis der gives urigtige oplysninger. Det kræver kun, at du kender registreringsnummeret eller stelnummeret (fx hvis bilen pt ikke er indregistreret)
Endvidere kan du på bilbasen.dk tjekke om der er pant i bilen. Det er gratis, hvis du har stelnummeret og koster ca 90 kr hvis du kun har registreringsnummeret.