Miljømærker til kørsel i tyske byer

img

Siden 2008 er der indført miljøzoner i større tyske byer, og i dag har de fleste større tyske byer implementeret eller planlagt miljøzoner.

Det er altså ikke nødvendigt med miljømærker for at køre på de tyske motorveje. Du har først brug for et miljømærke, hvis du skal ind i en af de byer, der har indført ordningen. Her er en opdateret liste med alle de byer, der har indført miljøzone

Du skal derfor have et tysk miljømærke (på tysk: “Umweltplakette” eller “Feinstaubplakette”), hvis du vil køre bil, bus eller lastbil inden for miljøzonerne. Motorcykler og invalidebiler er undtaget.

Det er ikke nok “bare” at have et miljømærke – det skal også være det rigtige miljømærke! Det er bilens specifikationer, som fastsætter hvilket miljømærke, der kan udstedes. Miljømærker findes i rød, gul og grøn og kan betragtes som et “bevis” på hvor meget bilen forurener. Mærket skal klistres på forruden i højre side.

Miljømærket gælder som udgangspunkt så længe bilen har det samme registreringsnummer. Eneste undtagelse er, hvis forruden bliver skiftet. For mærket skal sidde klistret på foruden, og kan ikke flyttes til en ny rude. Så skifter du rude eller nummerplade, så skal du købe et nyt mærke.

Kører du ind i en miljøzone uden miljømærkaten, bliver det betragtet som en simpel lovovertrædelse. Bøden er på ca. 40 Euro

Er du kommet afsted uden mærket, kan du i de fleste tilfælde købe dem i Tyskland, hvis du har den originale registreringsattest med.

Indtil videre gælder miljømærker kun i Tyskland

Vi har helt styr på regler og grænser, så køb dit miljømærke her hos os